Kgl. Væbner Hans Mørk Kgl. Væbner for Erik Menved VI, 12801335 (aged 55 years)

Name
Kgl. Væbner Hans /Mørk/ Kgl. Væbner for Erik Menved VI
Name prefix
Kgl. Væbner
Given names
Hans
Surname
Mørk
Name suffix
Kgl. Væbner for Erik Menved VI
Birth
Unique identifier: 56018BD14A7BBA6208C89A553F4DD14F
INDI:BIRT:_RIN: MH:IF502879
MARR
Unique identifier: 657ec653bdb3d1eeaaa67085c2b71c1d
FAM:MARR:_RIN: MH:FF504810
Birth of a son
Unique identifier: 56018BD279BBCA6608C89A553F4DD14F
INDI:EVEN:_RIN: MH:IF502883
Death of a father
Unique identifier: 657ec6551c28f1eeaaa67085c2b71c1d
INDI:EVEN:_RIN: MH:IF507138
Birth of a son
Unique identifier: 56018BD13DCF0A6108C89A553F4DD14F
INDI:EVEN:_RIN: MH:IF502878
Updated at
17 DEC 2023 10:58:43 GMT+1
Death
about 1335 (aged 55 years)
Unique identifier: 56018BD152A94A6308C89A553F4DD14F
INDI:DEAT:_RIN: MH:IF502880
Record ID number
Family with parents
father
P500888_58_78.jpg
12601335
Birth: about 1260Øster Lisbjerg, Myrke Sogn, Randers Amt
Death: 1335Nagbøl, Skanderup Sogn
mother
himself
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
12801335
Birth: about 1280 20 16 Nørrejylland, Mørke sogn
Death: about 1335Nagbøl, Skanderup Sogn
Family with Edel Meirsfødt Edelgrootvader van De Familie Meijers
himself
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
12801335
Birth: about 1280 20 16 Nørrejylland, Mørke sogn
Death: about 1335Nagbøl, Skanderup Sogn
wife
1300
Birth: 1300Mørke, Øster Lisbjerg, Randers, Danmark
Death: Nagbøl, Skanderup, Vejle, Danmark
MARR MARR
son
13351414
Birth: before 1335 55 35 Nagbøl, Skanderup Sogn
Death: 1414
2 years
son
1335
Birth: between 1335 and 1336 56 36 Nagbøl, Ribe
Death:
Note
<p><p>M&oslash;rk eller Myrk</p></p><p><p>&nbsp;Hans Myrk (udtaltes M&oslash;rk, da der ikke fandtes bogstavet &oslash; f&oslash;r &aring;r 1420).<br />F&oslash;dt omkring &aring;r 1280. Det sidste man h&oslash;rte om ham var i 1335. Han var v&aelig;bner (eller "knarbe" ) for kong Erik VI Menved. V&aring;benskjold og navn tildeltes efter f&oslash;desognet. (Myrke Sokn).<br />&nbsp;I sommeren 1311 gjorde Erik Menved sin f&aelig;tter markgrev Valdemar af Brandenborg til ridder<br />ved Rostock, "selvtyvende blandt fyrster og herrer".(d.v.s. sammen med 19 andre) hvortil<br />der kom 80 af ikke-fyrstelig byrd:<br />En l&uuml;bsk kr&oslash;nike beretter:<br />Ved midsommertid kom kongen af Danmark med sine bedste riddere; de l&aring; og ventede uden for staden Rostock, indtil hans f&aelig;tter markgrev Valdemar af Brandenburg kom med overm&aring;de mange folk samlet langvejs fra. Uden for staden samledes desuden s&aring; mange andre fyrster, grever, frie riddere og gode folk, at man aldrig har set mage der til lands. P&aring; den &aring;bne mark var rejst to smukke telte, bed&aelig;kkede og helt bekl&aelig;dte med sk&oslash;nne t&oslash;jer, mest r&oslash;de. Da alle havde h&oslash;rt messe om morgenen, drog kongen frem med sine folk; efter ham i hans skare red den gavmilde og tapre hertug Valdemar af S&oslash;nderjylland; han medbragte 300 mand p&aring; store stridsheste og havde hos sig 6 andre herrer, der fulgte p&aring; hertugens bekostning.<br />Imidlertid kom markgreven med sine folk i stort optog. Kongen slog ham til ridder med 19 andre fyrster og herrer og uddelte ridderslaget til 80 andre m&aelig;nd. Hver af dem havde han dagen i forvejen sendt en skarlagenkappe, en overkjortel og en pelsforet kjortel samt en pasg&aelig;nger.<br />Herrerne uddelte straks ridderslag og alle de andre herrer gjorde s&aring; mange til riddere, at en s&aring;dan skare riddere aldrig f&oslash;r var set i et stort kongerige. derp&aring; gik man til bords; i begyndelsen rettedes der an af fornemme fyrster og herrer, som var if&oslash;rt dragter, der var syet til lejligheden og sad p&aring; store skaberakkl&aelig;dte heste.<br />Hvad fest der var i de to fyrsters telte, hvor mange lanser der blev brudt i turnering i de to dage og hvad andet m&aelig;rkeligt der skete, det havde man aldrig f&oslash;r h&oslash;rt om i landene og det vakte almindelig begejstring.<br />(Danmarkshistorien 1240 - 1420)<br />----------------------------------------------------<br />Matheus M&oslash;rk (muligvis Mads M&oslash;rch i Ribe), brugte det ogs&aring; i &aring;ret 1414.<br />Samme Matheus M&oslash;rk, m&aring;ske Mads M&oslash;rch, er ben&aelig;vnt som Mattis M&oslash;rch i protokollerne for "Fabricia" = Kirkens indt&aelig;gter .<br />Tiende fra M&aring;rupgaard: 1 t&oslash;nde sm&oslash;r.<br />Her er uddrag fra protokollen:<br />Nu M&aring;rupg&aring;rd i Fjaltring sogn. 1453 skj&aelig;nkede beskeden Mand, Mattis M&oslash;rk af Fjaltring, som selv efter sine For&aelig;ldre havde haft "Morthorp" G&aring;rd (i forlening), til det Kannik D&oslash;mme, hvortil G&aring;rden h&oslash;rte, 30 Mk, for hvilke han derp&aring; solgte og skj&oslash;dede samme Kannokd&oslash;mme al sin egendom, som han dels selv brugte til G&aring;rden, og dels 2 af Kannikd&oslash;mmets tjenere brugte til deres g&aring;rde. Dog skulde Ih&aelig;ndehaveren af Kannikd&oslash;mmet i sine Messer bede for ham og hans For&aelig;ldre.<br />Samme Matheus M&oslash;rk, m&aring;ske Mads M&oslash;rch, er ben&aelig;vnt som Mattis M&oslash;rch i protokollerne for "Fabricia" = Kirkens indt&aelig;gter Ribe stift.<br />Tiende fra M&aring;rupgaard: 1 t&oslash;nde sm&oslash;r.<br />Her er uddrag fra protokollen:<br />Nuv&aelig;rende M&aring;rupg&aring;rd i Fjaltring sogn.<br />1453 skj&aelig;nkede beskeden Mand, Mattis M&oslash;rk af Fjaltring, som selv efter sine For&aelig;ldre havde haft "Morthorp" G&aring;rd (i forlening), til det Kannik D&oslash;mme, hvortil G&aring;rden h&oslash;rte, 30 Mk, for hvilke han derp&aring; solgte og skj&oslash;dede samme Kannikd&oslash;mme al sin egendom, som han dels selv brugte til G&aring;rden, og dels 2 af Kannikd&oslash;mmets tjenere brugte til deres g&aring;rde. Dog skulde Ih&aelig;ndehaveren af Kannikd&oslash;mmet i sine Messer bede for ham og hans For&aelig;ldre.</p></p><p><br />Som man nok kan l&aelig;se, er dette f&oslash;r reformationen, alle var jo katolikker. Nogle steder er<br />er nogle af de katolske skikke og navne blevet h&aelig;ngene, det var de i flere &aring;r i Nees kirke.<br />Om sl&aelig;gten M&oslash;rch fra J&oslash;rgensgaard i Nees sogn, kan man i kirkeb&oslash;gerne l&aelig;se, at de tit og ofte har v&aelig;ret til Sacremente. Dette er en katolsk ben&aelig;vnelse for Nadver, s&aring; ogs&aring; her blev<br />udtrykkene h&aelig;ngene.<br />Ligeledes er det jo sl&aring;ende, at g&aring;rden J&oslash;rgensgaard f&oslash;r hed Sct. J&oslash;rgensgaard, et slags sygehus for omr&aring;dets syge og spedalske, som var oprettet af de Katolske munke, kaldet Franciskaner munkene.<br />Det eneste sted her i omr&aring;det med munkekloster, er/var Gudum kloster i Gudum mellem Lemvig og Struer. <br />Samtidigt med driften af dette sygehus, r&oslash;g s&oslash;n af Mads M&oslash;rck/M&oslash;rch i Rom, Christen M&oslash;rk, i 1520 i strid med Gudum Kloster om &Oslash;stergaard og Kokholms marker.<br />Lige hvad striden drejede sig om n&oslash;jagtigt, vides ikke, men det kan v&aelig;re noget om en medgift, da det viser sig, at Christen i dette &aring;r gifter sig igen og alle parter bliver enige.<br />Kan der mon ikke v&aelig;re en direkte forbindelse til J&oslash;rgensgaard ??<br />Ikke andre p&aring; samme tid, bar navnet M&oslash;rk/M&oslash;rch, og bare det, at de samme navne optr&aelig;der begge steder, g&oslash;r jo at jeg mener der er en meget n&aelig;r forbindelse.</p>
Note
<p><p><strong><span style="font-family: Fraktur BT;">Hans M&oslash;rk</span></strong><span style="font-size: xx-small;"> f. -o.-1280, N&oslash;rre Jylland, Kgl. V&aelig;bner, g. NN. </span><strong><span style="font-family: Fraktur BT; font-size: xx-small;">Hans</span></strong><span style="font-size: xx-small;"> d&oslash;d -o. -1335, </span><span style="font-family: Fraktur BT;">M&oslash;rk / Myrk</span><span style="font-size: xx-small;">.(</span><em><span style="font-size: xx-small;"> Sv. Tico Ache </span></em><span style="font-size: xx-small;">)</span></p></p><p><p><span style="font-family: Fraktur BT; font-size: xx-small;"><strong>Hans M&oslash;rk</strong></span><span style="font-size: xx-small;"> har sansynlig taget navn efter sognet M&oslash;rke, der f&oslash;r 1420 hed <strong><em>Myrke Sokn</em></strong> (</span><em><span style="font-size: xx-small;">Trap Danmark</span></em><span style="font-size: xx-small;">). </span></p></p><p><p>&nbsp;</p></p><p>Det sidste man h&oslash;rte<br />om ham var i 1335. Han var v&aelig;bner (eller "knarbe" ) for kong Erik VI Menved.<br />V&aring;benskjold og navn tildeltes efter f&oslash;desognet. (Myrke Sokn).</p>
Media object
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
Media object
P416_49_65.jpg
P416_49_65.jpg
Media object
P414.
Media object
myrk ( mørk)
myrk ( mørk)
Media object
P415.
Media object
Hans Mørck
Hans Mørck
Media object
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
506881 643109565du0n0l84qw935 Z 60x67
Media object
P416_49_65.jpg
P416_49_65.jpg
Media object
P414.
Media object
myrk ( mørk)
myrk ( mørk)
Media object
P415.
Media object
Hans Mørck
Hans Mørck